Testamente

Vil du sikre dine nærmeste bedst muligt, er det normalt nødvendigt at have oprettet et testamente

Hvis man ønsker at sikre sine nærmeste bedst muligt, bør man have et testamente.

Og mange, som allerede har oprettet et testamente, kan med fordel lave det om, fordi det ikke er tilpasset gældende lovgivning, eller fordi der ikke er taget ordentlig stilling til de forskellige problemer der kan opstå.

Mange par, som har oprettet testamente for at sikre hinanden, har slet ikke taget ordentlig stilling til, hvad der skal ske efter den længstlevende. Det er uanset om de er gift eller ej.

Det er min erfaring at der er mange som har et testamente, der ikke svarer til deres ønsker. Måske har de aldrig fået ordentlig forklaring om, hvad deres testamente egentlig vil medføre – og hvad det ikke vil medføre!

Det kan være klogt at få set på ældre testamenter med friske øjne af en advokat med særlig erfaring i testamenter og arvesager.

Mange ved dybest set godt at de nok burde have et testamente. De har “bare” ikke fået taget sig sammen endnu – eller har andre dårlige undskyldninger!

Tanken om at skrive testamente ligger mange danskere fjernt – i modsætning til mange i de lande, som vi ellers gerne sammenligner os med. Måske er det fordi danskerne lægger særlig vægt på “hygge”? Og det er jo ikke særligt hyggeligt, at skulle tale om døden og forholde sig til dette vilkår, som jo gælder os alle. 

“12 gode grunde” til ikke at oprette testamente!

Det følgende er et humoristisk forsøg på at give et lille skub til dem, som savner “en god begrundelse” for ikke at oprette et testamente. (Det har endda været så rammende, at det også er blevet kopieret af en større advokatkæde).

• Hvis mine arvinger bliver skilt efter at have arvet mig, ønsker jeg at de skal dele arven med deres ægtefæller. Det skal også gælde for mine børnebørn, når de bliver gamle nok til at gifte sig, hvis det bliver dem som arver mig.

• Min samlever skal ikke arve noget efter mig, og jeg ønsker at han eller hun skal fraflytte mit hus eller ejerlejlighed, så mine egne børn kan sælge og få overskuddet

• Arv til umyndige arvinger skal udbetales til fri rådighed når de er 18, så de har mulighed for at købe den røde sportsvogn eller andet, som man ønsker sig i den alder. Arven skal derfor ikke båndlægges, så den senere kan bruges til køb af bolig eller videregående uddannelse

• Jeg ønsker at mit dødsbo skal betale mest muligt i boafgift og evt. skat, for statskassen kan jo altid bruge penge. Jeg synes det er forkert at benytte sig af muligheden for at spare boafgift, selv om det er lovligt at træffe bestemmelser i testamente, så der kan spares helt op til 35% af boafgifterne.

• Hvis mine arvinger skylder penge væk ved min død, ønsker jeg ikke at gøre noget for at forhindre, at kreditorerne får deres penge.

• Jeg er gift og vi har kun fælles børn.  Den længstlevende af os skal have lov at sidde i uskiftet bo til sin død, og skal ikke have mulighed for evt. at gifte sig igen.

• Jeg er gift, og vi har ikke nogen børn sammen, men jeg har mine egne børn.  Ved min død ønsker jeg, at min ægtefælle straks skal udbetale 25% af vores samlede formue til mine særbørn, d.v.s. at mine børn skal have en fjerdedel af mine egne og min ægtefælles værdier.

• Jeg er gift og vi har både “dine børn og mine børn og vores børn” – og vi håber begge at dø før den anden!

• Jeg ønsker, at det skal være sidste gang mine arvinger ser hinanden, når de efter min død skal mødes for at dele indboet efter mig, og at det skal være en oplevelse de aldrig vil glemme – og derfor vil jeg ikke bestemme noget om delingen af mine ting.

• Jeg har både børn og børnebørn, men jeg synes ikke at mine børnebørn skal arve lidt som hjælp til boligformål eller uddannelse, for de kan jo bare få fra deres forældre.

• Jeg forventer at leve evigt. Eller: Jeg er sund og rask, så et testamente er i alt fald ikke noget der haster.

• Jeg har allerede oprettet et testamente, som jeg ikke siden har fået efterset af en advokat med særlig erfaring i disse sager. Jeg tror ikke det kan gøres bedre, eller at der er mulighed for at forbedre retsstillingen for arvingerne yderligere, selv om meget – også lovgivningen – har ændret sig siden.

Måske har du selv andre og bedre grunde til ikke at oprette noget testamente nu.

Men er du kommet bare lidt i tvivl om der bør ligge et gennemtænkt testamente den dag du er væk, så bør du i tide kontakte en advokat med særlig erfaring inden det er for sent.

Nogle bruger det som undskyldning for ingenting at gøre, at det skulle koste en formue at få oprettet et testamente eller at få rådgivning og vejledning om sine arveforhold. Hvis man ikke har råd til at betale mellem 3.000 og 5.000 kr. excl. moms som det typisk koster for det hele, har man sikkert slet ikke behov for noget testamente.

Det er ikke ligegyldigt, hvem du har til at hjælpe dig med at oprette dit testamente. Er der noget der er glemt eller noget du har misforstået, får du ikke mulighed for at gøre noget ved problemerne, når du først er død.

Advokater med særlig erfaring omkring testamenter og arvesager har den  viden og erfaring, som er nødvendig for at kunne råde og hjælpe bedst muligt. Pas på med de lette løsninger som f.eks. tilbydes over internettet, for et grundigt gennemtænkt testamente kræver grundig rådgivning og vejledning.

Og husk at selv om et testamente er underskrevet hos notaren, er det ingen garanti for at indholdet er fornuftigt! 

Alt for mange har ikke noget testamente

Mange har ikke oprettet noget testamente, selv om det er meget let at få gjort. Det koster ikke ret meget og gør ikke engang ondt, hvis det gøres rigtigt !

Hvert år oprettes ca. 30.000 testamenter, og i alt ca. 350.000 danskere har oprettet et testamente. Man regner med at 6 gange så mange burde have oprettet et testamente!

Det anslås at den efterladte formue fra ca. 15.000 danskere om året havner i “de forkerte lommer”. Det kan være andre personer end den pågældende selv havde ønsket det, eller det kan i sidste ende være statskassen.

Arvelovens regler svarer normalt ikke til de ønsker og behov, som de fleste har i dagens Danmark – eller er i alt fald ikke tilstrækkelige. Det tror jeg også de fleste vil sige efter at have læst om den nye arvelov fra 2008 på den anden del af denne hjemmeside om arvereglerne og tvangsarv (klik her). De fleste som efterlader sig formue over ca 40.000 kan med fordel oprette testamente.

Nogle har et akut behov for et testamente, hvis de vil sikre deres nærmeste og sig selv.

Andre ville med glæde oprette et testamente, hvis de vidste, hvad de kan opnå ved et fornuftigt testamente, og hvad der vil ske, hvis de ikke gør noget.

Måske hører du til den tredjedel af befolkningen, som burde oprette et testamente, men som endnu ikke har fået det gjort?

Ifølge en interviewundersøgelse foretaget af Vilstrup Research for Politiken i sommeren 2003, havde 85% ikke oprettet noget testamente overhovedet. I aldersgruppen 18-29 årige havde kun 4% oprettet testamente. I aldersgruppen 30-44 årige havde 10%. Af de 45-59 årige var det kun 15%, d.v.s. at 85% af alle “midaldrende” ikke har oprettet testamente, selv om de jo er nået til den alder, hvor man begynder at have formue af betydning (især hvis man har boet i ejerbolig i nogle år). Selv blandt dem som var over 60, måtte 73% svare nej til spørgsmålet om de har oprettet testamente.

Uden testamente bliver arvingerne stillet dårligere end nødvendigt, og der er større risiko for konflikter mellem arvingerne.

Det er derfor ikke underligt, at der er problemer i så mange arvesager!

Ca. 630.000 danskere lever “papirløst”, d.v.s. at de har en samlever som de ikke er gift med. Arveloven fra 2008 løser desværre ikke deres problemer, selv om et enigt arvelovsudvalg havde anbefalet, at der i den nye arvelov blev givet samlevere en vis automatisk arveret. Det ønskede regeringen ikke.  Man anslår derfor at mindst 200.000 af de papirløse får store problemer, hvis de ikke får oprettet et testamente. Det har været en meget udbredt opfattelse, at samlevende får en vis arveret, når man har boet sammen i mere end 2 år, men det har aldrig været tilfældet. Og det blev det altså heller ikke efter den nye arvelov, selv om det var lige ved!

Det bliver muligt at sikre sin samlever i en vis grad, når man også efterlader sig børn, hvis man opretter det som i den nye arvelov kaldes “et udvidet samlevertestamente”. Men intet er så godt som at gifte sig. Eventuelt med en ægtepagt om særeje, som du kan læse om nedenfor og på de andre artikler på vores kontorets hjemmeside. 

Det kræver viden og erfaring at kunne rådgive om et “godt” testamente

Pengene til en professionel rådgivning fra en advokat med erfaring i arvesager kan være givet godt ud, da man ofte kan få forslag og ideer, som man slet ikke havde tænkt på selv!.

Det koster ikke ekstra at få indbygget et såkaldt børnetestamente, om hvem der skal have forældremyndigheden over ens umyndige børn, hvis man dør før de er myndige.

De fleste er heller ikke klar over, at det i visse tilfælde er muligt at spare arveafgifter for arvingerne, hvis man opretter testamentet på en særlig måde.

Mange der bor sammen uden at være gift, vil kunne få gode råd om, hvordan de kan gifte sig  –   uden at blande formueforholdene sammen. Derved kan de spare hinanden for udgiften til arveafgift, for kun ægtefæller er fritaget for at betale arveafgift. Læs nærmere andetsteds på denne hjemmeside om papirløst samliv og om skilsmissesæreje. (Du kan springe direkte til siderne ved at klikke på de understregede ord).

Iøvrigt kan man sikre hinanden langt bedre ved dødsfald med hensyn til pensioner og andet, hvis man er gift eller registreret. Især hvis der er særbørn, kan det være nødvendigt at oprette testamente og eventuelt også at gifte sig med en særlig form for ægtepagt.

Selv om man kan indsætte sin samlever som begunstiget til visse forsikringer, skal der stadig betales 15% eller 36,25% af forsikringen til staten. Har man f.eks. en gruppelivsforsikring på godt 650.000 vil staten altså skulle have mellem 100.000 og 250.000 – penge som kunne været spare, hvis man havde giftet sig. For de penge kunne der have været holdt et ret flot bryllup!

Yderligere information om arvereglerne og om muligheden for at give en generalfuldmagt til sine arvinger, så de f.eks. kan give gaver til sig selv uden afgift, hvis du kommer på plejehjem, kan du finde andre steder på vores hjemmeside. Ægtefæller kan også med fordel give hinanden en særlig generalfuldmagt, således at den enes sygdom ikke medfører problemer for den andens muligheder for at disponere.

Alle som bor sammen – hvad enten de er gift eller ej – kan med stort udbytte læse vores orientering om ægtepagt og særeje på vores hjemmeside, som mange af de store søgemaskiner peger på når man søger efter særeje. Det må være fordi den har mange besøgende på grund af sin grundige og letlæste beskrivelse af, hvad særeje betyder og hvad det ikke betyder.

Husk at du i dit testamente kan gøre dine arvinger en stor tjeneste ved at bestemme, at arven skal være en særlig form for særeje, uanset om arvingen allerede er gift eller senere bliver det. De seneste 6 år er antallet af skilsmisser næsten steget med 25%, selv om antallet af indgåede ægteskaber har været næsten konstant. Også dine “små” arvinger bliver en dag voksne og kan gå hen og både gifte sig og senere blive skilt igen! Skilsmisseprocenten – forstået som antallet registrerede skilsmisser indenfor et år sammenholdt med antal ægteskaber indgået i samme år – nærmer sig de 50. Set i større tidsperspektiv tyder meget på at hvert andet ægteskab ender med skilsmisse.

Af disse grunde bliver ægtepagter om skilsmissesæreje også brugt af flere og flere i forbindelse med indgåelse af ægteskab, fordi en særlig type ægtepagt passer bedre til de fleste menneskers forhold og ønsker end den almindelige  lovgivning tilbyder dem.

Og lad os så til sidst nævne, at det er vigtigt at sikre arvingerne hjælp med arvesagen og delingen samt information både om bestemmelserne om særeje og skat m.v. Arvinger har næsten altid behov for rådgivning og vejledning. Og så kan man undgå mange konflikter ved at lade en erfaren advokat styre arvesagen. De fleste har hørt om arvesager med store konflikter mellem arvingerne, som har ført til varige brud, fordi arvingerne ikke havde nogen til at styre sagen.

Derfor er det klogt hvis man i sit testamente også har bestemmelser, som sikrer at en advokat med erfaring i arvesager står for bobehandlingen og hjælper arvingerne i det omfang de har brug for det. 

Hvis du efter at have læst denne (og de andre sider på denne hjemmeside) har  nogen spørgsmål om arv og testamente, er du velkommen til at sende os en mail herom – eller kontakte os pr. telefon. Vi rådgiver og hjælper klienter over hele landet pr. telefon, brev og mail, hvis man ikke kan komme til møde på vort kontor.

Vi har også mange andre pjecer, som ikke er lagt på nettet om specielle emner, som interesserede kan få tilsendt. F.eks. om hvordan man i en arvesag kan dele indboet på en god måde, om de specielle problemer som dem med “dine børn og mine børn” har og hvordan de løses, om arve- og gaveafgift, om fordele og ulemper ved privat skifte samt meget andet. 

Vil du sikre dine nærmeste bedst muligt, er det normalt nødvendigt at have oprettet et testamente

Hvis man ønsker at sikre sine nærmeste bedst muligt, bør man have et testamente.

Og mange, som allerede har oprettet et testamente, kan med fordel lave det om, fordi det ikke er tilpasset gældende lovgivning, eller fordi der ikke er taget ordentlig stilling til de forskellige problemer der kan opstå.

Mange par, som har oprettet testamente for at sikre hinanden, har slet ikke taget ordentlig stilling til, hvad der skal ske efter den længstlevende. Det er uanset om de er gift eller ej.

Det er min erfaring at der er mange som har et testamente, der ikke svarer til deres ønsker. Måske har de aldrig fået ordentlig forklaring om, hvad deres testamente egentlig vil medføre – og hvad det ikke vil medføre!

Det kan være klogt at få set på ældre testamenter med friske øjne af en advokat med særlig erfaring i testamenter og arvesager.

Mange ved dybest set godt at de nok burde have et testamente. De har “bare” ikke fået taget sig sammen endnu – eller har andre dårlige undskyldninger!

Tanken om at skrive testamente ligger mange danskere fjernt – i modsætning til mange i de lande, som vi ellers gerne sammenligner os med. Måske er det fordi danskerne lægger særlig vægt på “hygge”? Og det er jo ikke særligt hyggeligt, at skulle tale om døden og forholde sig til dette vilkår, som jo gælder os alle. 

“12 gode grunde” til ikke at oprette testamente!

Det følgende er et humoristisk forsøg på at give et lille skub til dem, som savner “en god begrundelse” for ikke at oprette et testamente. (Det har endda været så rammende, at det også er blevet kopieret af en større advokatkæde).

• Hvis mine arvinger bliver skilt efter at have arvet mig, ønsker jeg at de skal dele arven med deres ægtefæller. Det skal også gælde for mine børnebørn, når de bliver gamle nok til at gifte sig, hvis det bliver dem som arver mig.

• Min samlever skal ikke arve noget efter mig, og jeg ønsker at han eller hun skal fraflytte mit hus eller ejerlejlighed, så mine egne børn kan sælge og få overskuddet

• Arv til umyndige arvinger skal udbetales til fri rådighed når de er 18, så de har mulighed for at købe den røde sportsvogn eller andet, som man ønsker sig i den alder. Arven skal derfor ikke båndlægges, så den senere kan bruges til køb af bolig eller videregående uddannelse

• Jeg ønsker at mit dødsbo skal betale mest muligt i boafgift og evt. skat, for statskassen kan jo altid bruge penge. Jeg synes det er forkert at benytte sig af muligheden for at spare boafgift, selv om det er lovligt at træffe bestemmelser i testamente, så der kan spares helt op til 35% af boafgifterne.

• Hvis mine arvinger skylder penge væk ved min død, ønsker jeg ikke at gøre noget for at forhindre, at kreditorerne får deres penge.

• Jeg er gift og vi har kun fælles børn.  Den længstlevende af os skal have lov at sidde i uskiftet bo til sin død, og skal ikke have mulighed for evt. at gifte sig igen.

• Jeg er gift, og vi har ikke nogen børn sammen, men jeg har mine egne børn.  Ved min død ønsker jeg, at min ægtefælle straks skal udbetale 25% af vores samlede formue til mine særbørn, d.v.s. at mine børn skal have en tredjedel af både mine egne og min ægtefælles værdier.

• Jeg er gift og vi har både “dine børn og mine børn og vores børn” – og vi håber begge at dø før den anden!

• Jeg ønsker, at det skal være sidste gang mine arvinger ser hinanden, når de efter min død skal mødes for at dele indboet efter mig, og at det skal være en oplevelse de aldrig vil glemme – og derfor vil jeg ikke bestemme noget om delingen af mine ting.

• Jeg har både børn og børnebørn, men jeg synes ikke at mine børnebørn skal arve lidt som hjælp til boligformål eller uddannelse, for de kan jo bare få fra deres forældre.

• Jeg forventer at leve evigt. Eller: Jeg er sund og rask, så et testamente er i alt fald ikke noget der haster.

• Jeg har allerede oprettet et testamente, som jeg ikke siden har fået efterset af en advokat med særlig erfaring i disse sager. Jeg tror ikke det kan gøres bedre, eller at der er mulighed for at forbedre retsstillingen for arvingerne yderligere, selv om meget – også lovgivningen – har ændret sig siden.

Måske har du selv andre og bedre grunde til ikke at oprette noget testamente nu.

Men er du kommet bare lidt i tvivl om der bør ligge et gennemtænkt testamente den dag du er væk, så bør du i tide kontakte en advokat med særlig erfaring inden det er for sent.

Nogle bruger det som undskyldning for ingenting at gøre, at det skulle koste en formue at få oprettet et testamente eller at få rådgivning og vejledning om sine arveforhold. Hvis man ikke har råd til at betale mellem 3.000 og 5.000 kr. excl. moms som det typisk koster for det hele, har man sikkert slet ikke behov for noget testamente.

Det er ikke ligegyldigt, hvem du har til at hjælpe dig med at oprette dit testamente. Er der noget der er glemt eller noget du har misforstået, får du ikke mulighed for at gøre noget ved problemerne, når du først er død.

Advokater med særlig erfaring omkring testamenter og arvesager har den  viden og erfaring, som er nødvendig for at kunne råde og hjælpe bedst muligt. Pas på med de lette løsninger som f.eks. tilbydes over internettet, for et grundigt gennemtænkt testamente kræver grundig rådgivning og vejledning.

Og husk at selv om et testamente er underskrevet hos notaren, er det ingen garanti for at indholdet er fornuftigt! 

Alt for mange har ikke noget testamente

Mange har ikke oprettet noget testamente, selv om det er meget let at få gjort. Det koster ikke ret meget og gør ikke engang ondt, hvis det gøres rigtigt !

Hvert år oprettes ca. 30.000 testamenter, og i alt ca. 350.000 danskere har oprettet et testamente. Man regner med at 6 gange så mange burde have oprettet et testamente!

Det anslås at den efterladte formue fra ca. 15.000 danskere om året havner i “de forkerte lommer”. Det kan være andre personer end den pågældende selv havde ønsket det, eller det kan i sidste ende være statskassen.

Arvelovens regler svarer normalt ikke til de ønsker og behov, som de fleste har i dagens Danmark – eller er i alt fald ikke tilstrækkelige. Det tror jeg også de fleste vil sige efter at have læst om den nye arvelov fra 2008 på den anden del af denne hjemmeside om arvereglerne og tvangsarv (klik her). De fleste som efterlader sig formue over ca 40.000 kan med fordel oprette testamente.

Nogle har et akut behov for et testamente, hvis de vil sikre deres nærmeste og sig selv.

Andre ville med glæde oprette et testamente, hvis de vidste, hvad de kan opnå ved et fornuftigt testamente, og hvad der vil ske, hvis de ikke gør noget.

Måske hører du til den tredjedel af befolkningen, som burde oprette et testamente, men som endnu ikke har fået det gjort?

Ifølge en interviewundersøgelse foretaget af Vilstrup Research for Politiken i sommeren 2003, havde 85% ikke oprettet noget testamente overhovedet. I aldersgruppen 18-29 årige havde kun 4% oprettet testamente. I aldersgruppen 30-44 årige havde 10%. Af de 45-59 årige var det kun 15%, d.v.s. at 85% af alle “midaldrende” ikke har oprettet testamente, selv om de jo er nået til den alder, hvor man begynder at have formue af betydning (især hvis man har boet i ejerbolig i nogle år). Selv blandt dem som var over 60, måtte 73% svare nej til spørgsmålet om de har oprettet testamente.

Uden testamente bliver arvingerne stillet dårligere end nødvendigt, og der er større risiko for konflikter mellem arvingerne.

Det er derfor ikke underligt, at der er problemer i så mange arvesager!

Ca. 630.000 danskere lever “papirløst”, d.v.s. at de har en samlever som de ikke er gift med. Arveloven fra 2008 løser desværre ikke deres problemer, selv om et enigt arvelovsudvalg havde anbefalet, at der i den nye arvelov blev givet samlevere en vis automatisk arveret. Det ønskede regeringen ikke.  Man anslår derfor at mindst 200.000 af de papirløse får store problemer, hvis de ikke får oprettet et testamente. Det har været en meget udbredt opfattelse, at samlevende får en vis arveret, når man har boet sammen i mere end 2 år, men det har aldrig været tilfældet. Og det blev det altså heller ikke efter den nye arvelov, selv om det var lige ved!

Det bliver muligt at sikre sin samlever i en vis grad, når man også efterlader sig børn, hvis man opretter det som i den nye arvelov kaldes “et udvidet samlevertestamente”. Men intet er så godt som at gifte sig. Eventuelt med en ægtepagt om særeje, som du kan læse om nedenfor og på de andre artikler på vores kontorets hjemmeside. 

Det kræver viden og erfaring at kunne rådgive om et “godt” testamente

Pengene til en professionel rådgivning fra en advokat med erfaring i arvesager kan være givet godt ud, da man ofte kan få forslag og ideer, som man slet ikke havde tænkt på selv!.

Det koster ikke ekstra at få indbygget et såkaldt børnetestamente, om hvem der skal have forældremyndigheden over ens umyndige børn, hvis man dør før de er myndige.

De fleste er heller ikke klar over, at det i visse tilfælde er muligt at spare arveafgifter for arvingerne, hvis man opretter testamentet på en særlig måde.

Mange der bor sammen uden at være gift, vil kunne få gode råd om, hvordan de kan gifte sig  –   uden at blande formueforholdene sammen. Derved kan de spare hinanden for udgiften til arveafgift, for kun ægtefæller er fritaget for at betale arveafgift. Læs nærmere andetsteds på denne hjemmeside om papirløst samliv og om skilsmissesæreje. (Du kan springe direkte til siderne ved at klikke på de understregede ord).

Iøvrigt kan man sikre hinanden langt bedre ved dødsfald med hensyn til pensioner og andet, hvis man er gift eller registreret. Især hvis der er særbørn, kan det være nødvendigt at oprette testamente og eventuelt også at gifte sig med en særlig form for ægtepagt.

Selv om man kan indsætte sin samlever som begunstiget til visse forsikringer, skal der stadig betales 15% eller 36,25% af forsikringen til staten. Har man f.eks. en gruppelivsforsikring på godt 650.000 vil staten altså skulle have mellem 100.000 og 250.000 – penge som kunne været spare, hvis man havde giftet sig. For de penge kunne der have været holdt et ret flot bryllup!

Yderligere information om arvereglerne og om muligheden for at give en generalfuldmagt til sine arvinger, så de f.eks. kan give gaver til sig selv uden afgift, hvis du kommer på plejehjem, kan du finde andre steder på vores hjemmeside. Ægtefæller kan også med fordel give hinanden en særlig generalfuldmagt, således at den enes sygdom ikke medfører problemer for den andens muligheder for at disponere.

Alle som bor sammen – hvad enten de er gift eller ej – kan med stort udbytte læse vores orientering om ægtepagt og særeje på vores hjemmeside, som mange af de store søgemaskiner peger på når man søger efter særeje. Det må være fordi den har mange besøgende på grund af sin grundige og letlæste beskrivelse af, hvad særeje betyder og hvad det ikke betyder.

Husk at du i dit testamente kan gøre dine arvinger en stor tjeneste ved at bestemme, at arven skal være en særlig form for særeje, uanset om arvingen allerede er gift eller senere bliver det. De seneste 6 år er antallet af skilsmisser næsten steget med 25%, selv om antallet af indgåede ægteskaber har været næsten konstant. Også dine “små” arvinger bliver en dag voksne og kan gå hen og både gifte sig og senere blive skilt igen! Skilsmisseprocenten – forstået som antallet registrerede skilsmisser indenfor et år sammenholdt med antal ægteskaber indgået i samme år – nærmer sig de 50. Set i større tidsperspektiv tyder meget på at hvert andet ægteskab ender med skilsmisse.

Af disse grunde bliver ægtepagter om skilsmissesæreje også brugt af flere og flere i forbindelse med indgåelse af ægteskab, fordi en særlig type ægtepagt passer bedre til de fleste menneskers forhold og ønsker end den almindelige  lovgivning tilbyder dem.

Og lad os så til sidst nævne, at det er vigtigt at sikre arvingerne hjælp med arvesagen og delingen samt information både om bestemmelserne om særeje og skat m.v. Arvinger har næsten altid behov for rådgivning og vejledning. Og så kan man undgå mange konflikter ved at lade en erfaren advokat styre arvesagen. De fleste har hørt om arvesager med store konflikter mellem arvingerne, som har ført til varige brud, fordi arvingerne ikke havde nogen til at styre sagen.

Derfor er det klogt hvis man i sit testamente også har bestemmelser, som sikrer at en advokat med erfaring i arvesager står for bobehandlingen og hjælper arvingerne i det omfang de har brug for det. 

Hvis du efter at have læst denne (og de andre sider på denne hjemmeside) har  nogen spørgsmål om arv og testamente, er du velkommen til at sende os en mail herom – eller kontakte os pr. telefon. Vi rådgiver og hjælper klienter over hele landet pr. telefon, brev og mail, hvis man ikke kan komme til møde på vort kontor.

Vi har også mange andre pjecer, som ikke er lagt på nettet om specielle emner, som interesserede kan få tilsendt. F.eks. om hvordan man i en arvesag kan dele indboet på en god måde, om de specielle problemer som dem med “dine børn og mine børn” har og hvordan de løses, om arve- og gaveafgift, om fordele og ulemper ved privat skifte samt meget andet.