Arv og tvangsarv

Indledning

Reglerne om arv har fået stadig større betydning, fordi flere og flere er blevet velhavende. Mindst en tredjedel af alle voksne burde have et testamente, men det anslås at der kun er oprettet ca. 350.000 testamenter. En interview undersøgelse af, hvor mange som har oprettet testamente, viste for nogle år siden, at 85% af alle voksne ikke har oprettet noget testamente! Og hvis man var over 60 år var der stadig 73%, som ikke havde noget testamente.
(Klik her, hvis du vil læse mere om testamente på denne hjemmeside).

For alle der er gift, spiller formueordningen i ægteskabet sammen med reglerne om arv og tvangsarv til børn. Har man særeje eller formuefællesskab?
Læs den meget grundige orientering om særeje på denne hjemmeside.

Det bliver mere og mere almindeligt at have ægtepagt om skilsmissesæreje. Men mange flere burde overveje at få en ægtepagt med den form for særeje, som svarer mere til moderne menneskers holdning til den skilsmisse, som mere end 40% af alle ægteskaber i dag ender med!

De seneste ændringer af reglerne om pensionsordninger fra 2007, bør også give mange anledning til at oprette ægtepagt, hvis de ikke synes det er rimeligt at “hver beholder sine egne pensionsordninger” i tilfælde af skilsmisse. Det er der desværre alt for mange, som ikke har fået gjort – endnu!

For de ægtefæller – som lever sammen til de dør af det, som et barn havde opfattet det – vil den længstlevende arvemæssigt være stillet endnu bedre end ellers, hvis de – eventuelt også af hensyn til eventuel skilsmisse – opretter en ægtepagt med en særlig form for særeje. Det gælder i særlig grad, hvis der er særbørn.

Hvis man lever i et fast parforhold, bør man seriøst overveje at gifte sig med en særlig form for særeje. Ellers arver man ikke hinanden medmindre man har oprettet testamente – og selv om man har testamente, slipper man ikke for arveafgiften som ægtefæller gør. Det kan man læse om andre steder på denne hjemmeside.

Ved dødsfald efter 1. januar 2008 gælder reglerne i den nye arvelov, som afløste arveloven fra 1965, som efterhånden var blevet utidssvarende. Har du lyst til at læse den nye lov på retsinformation, kan du følge dette link (klik på skærmen): https://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/A20070051530-REGL

Den enkelte får meget bedre muligheder for at oprette testamenter som opfylder ens ønsker, end det hidtil har været muligt.

Arvereglerne om børns arv og tvangsarv er væsentligt ændret, og det giver mange flere muligheder for at lave testamente, så ens arv bliver fordelt, som de ønsker.

Hvis man har oprettet testamente før ændringen af reglerne om tvangsarv, er det meget vigtigt at få kontrolleret at testamentet er formuleret på den rigtige måde for at opnå det ønskede resultat.

I det hele taget kan det altid være klogt at få efterset sit testamente! Ved man at ældre familiemedlemmer har oprettet testamente før 2008, kan det også være en ide at opfordre dem til at få kontrolleret om testamentet er godt nok! Det er aldrig nogen skade til, at få en erfaren advokat til at se på sagen med friske øjne. For selv om ens testamente er udarbejdet af en advokat, er det jo ikke altid sikkert at denne er specialist i arv og testamente. Og selv om et testamente er oprettet for notar, er dette absolut heller ingen garanti for kvaliteten af testamentet, idet notaren kun skal kontrollere at den der opretter testamentet er den rigtige og at vedkommende er i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente. Det kan du læse mere om andre steder på vores hjemmeside.

I den følgende del af vores hjemmeside kan du læse om tvangsarv og om betydningen af at være gift.

Husk at den nye arvelov ændrer ikke ved det forhold, at de fleste som efterlader sig værdier af betydning bør oprette et testamente!

Om tvangsarv til livsarvinger og ægtefælle

Ved udtrykket livsarvinger forstås dine børn, børnebørn, oldebørn, osv. Hvis et barn dør, indtræder dets egne børn arvemæssigt i barnets sted.

Tvangsarv betyder at en arving har krav på en vis arv, som du er tvunget til at respektere. Tvangsarven sætter altså en grænse for, hvad du kan bestemme ved testamente.

Udtrykket tvangsarvinger omfatter altså de arvinger, som har krav på tvangsarv, dvs dine livsarvinger og din ægtefælle. Alle andre arvinger ifølge loven, fx. dine forældre, søskende, nevøer og niecer er med andre ord ikke tvangsarvinger.

Dine børn bliver altså ved med at være tvangsarvinger, selv om de er voksne og du måske ikke længere føler at du har nogen økonomiske forpligtelser overfor dem ved din død. Har du et barn, som du måske ikke har været i kontakt med i en menneskealder, er det stadig din tvangsarving. Har du haft børn, som er døde, og du ikke har haft kontakt med deres børn, er disse børnebørn stadig dine (tvangs)arvinger.

Efterlader du dig ingen tvangsarvinger, kan du frit testamentere over hele din formue til hvem som helst. Dette gælder altså alle, der ikke er gift og ikke har nogen børn, adoptivbørn eller børnebørn.

Tvangsarven er i dag 25% af den normale arv. Indtil 2008 var tvangsarven 50% af den normale arv.

Hvis du har livsarvinger og ikke er gift, kan du i dag bestemme over 75% af din formue, hvis du opretter et gyldigt testamente.

Efterlader du dig ingen ægtefælle men f.eks. tre børn, skal børnene efter arveloven fra 2008 hver arve 1/3 af din formue, hvis du ikke har oprettet noget testamente. Du kan ved testamente efter den nye arvelov reducere børnenes arvelod til 25% af deres normale arv. Hvert barn har altså ikke krav på mere end 8,33% af din formue, hvis du ønsker at tilgodese andre i dit testamente. Før i tiden skulle de have det dobbelte.

Du kan i dit testamente frit bestemme, hvem de 75% af din formue skal tilfalde, når du har livsarvinger. Det kan være en velgørende institution, men det kan også være et bestemt af børnene. Bestemmer du i dit testamente, at et af dine tre børn skal arve mest muligt, får dette barn 75% af din formue foruden sin tvangsarv på 8,33%. Dette barn får dermed ialt 83,33% af din formue, medens de to andre må nøjes med deres tvangsarv på 8,33% til hver.

Hvis du ønsker at tilgodese en samlever, kan du altså også i testamentet bestemme at 75% af formuen skal tilfalde din samlever. (Nogen mener at man ved at oprette noget man i den nye arvelov kalder “et udvidet samlevertestamente” kan sikre samleveren 87,5%, men det er et uklart punkt i arveloven som på nuværende tidspunkt ikke er afklaret).

Hvis du er gift er din ægtefælle også tvangsarving. Det er dog nok kun meget velhavende ægtefæller, som ved testamente vil ønske at nedsætte arven til hinanden til 25% af den normale arv.

Har du været gift og der ikke blev skiftet ved din ægtefælles død, sidder du i uskiftet bo med jeres børn. I så fald er det kun den ene halvdel af det uskiftede fællesbo (samt eventuelt fuldstændigt særeje), som du ved testamente kan råde over. Da tvangsarven til dine livsarvinger efter dig er 25% af din halvdel, betyder det at du ved testamente så kun kan råde frit over 37,5% af det uskiftede bo (samt 75% af eventuelt særeje).

Ønsker du at skifte mens du lever – og det vil du være nødt til, hvis du vil gifte dig igen – skal halvdelen efter den afdøde ægtefælle deles efter de arveregler, som var gældende ved vedkommendes død. Det vil for alle der har siddet i uskiftet bo før 2008 betyde, at man skal afstå 1/3 af det uskiftede bo til ens ægtefælles livsarvinger. Var der oprettet testamente, hvor I havde begunstiget den længstlevende mest muligt, er det kun 1/6 børnene skal have (altså knap 17%). Da mange ægtefæller sidder i uskiftet bo, hvor ægtefællen er død før 2008, vil de gamle arveregler altså stadig finde anvendelse mange år fremover. Sidder du i uskiftet bo og din ægtefælle er død efter 1/1 2008, vil det kun være 1/16 (dvs. 6,25%) der skal udbetales til børnene, hvis I har været så forudseende at oprette testamente, hvor I har bestemt at den længstlevende skal arve mest muligt.

For ægtefæller – nuværende eller kommende

Er du gift (registreret partnerskab har samme retsvirkninger) og ikke har nogen livsarvinger, arver ægtefællen hele din formue. Din ægtefælle er fra 2008 tvangsarving til 25%. Du kan altså ved testamente disponere over 75% af din formue til fordel for andre end din ægtefælle, hvis du ønsker det.

Hvis der i jeres ægteskab er fælleseje – og det er tilfældet, hvis I ikke har ægtepagt om særeje af en eller anden type eller eventuelt har fået arv eller gave som særeje – så betyder det ikke, at I ejer alt fælles, selv om det er en meget nærliggende misforståelse. Fælleseje er kun en regel som fastlægger delingen, når fællesboet skal skiftes i forbindelse med dødsfald eller separation/skilsmisse.

Har I kun fælleseje og begge jeres nettobodele er positive (d.v.s. at I ejer mere end I skylder væk), skal hver ægtefælle værdimæssigt aflevere halvdelen af sin nettoformue til den anden ved separation og skilsmisse – eller ved død til den andens dødsbo.

Har den afdøde ægtefælle mere gæld end formue, kommer man altså til at aflevere halvdelen af sin formue til kreditorerne, hvis rettigheder kommer før den afdødes arvinger!

Har den afdøde sine egne børn, skal de også have del i tvangsarven sammen med de øvrige arvinger i boet, hvis der er formue ud over visse grænser. Det er der mange som ikke synes om.

Hvis en person ved sin død efterlader sig både ægtefælle og livsarvinger, bestemmer den nye arvelov at de skal dele. Altså 50% til ægtefælle og 50% til den afdødes livsarvinger til lige deling. Før 2008 fik ægtefællen kun 33%, så de nye arveregler tager altså mere hensyn til en efterlevende ægtefælle end de gamle (50% er en halv gang mere end 33,33%).

Hvis der i ægteskabet er fælleseje og begge jeres nettobodele positive, kan din ægtefælle efter din død først udtage halvdelen af den samlede fællesformue som sin andel af fællesformuen, også kaldet ægtefællens boslodskrav.

Er der ikke noget oprettet testamente, har den afdødes livsarvinger krav på 25% af jeres samlede formue efter den nye arvelov (efter den gamle var det 33,3%).

Der hvor den nye arvelov “rykker” i forhold til den gamle arvelov er dog selve nedsættelsen af tvangsarven. For hvis ægtefæller med børn – eventuelt særbørn – har oprettet et gyldigt testamente, hvor de bestemmer at den længstlevende skal arve mest muligt, er det kun 6,25% der skal udbetales til den afdødes livsarvinger. Den længstlevende kan altså i kraft af testamentet alene beholde næsten 94% af den samlede formue. Når det siges på den måde, er det fordi det så ikke længere er nødvendigt at oprette ægtepagt af arvemæssige grunde – siden 1990 har flere og flere gifte nemlig oprettet ægtepagter med såkaldt “ægtefællebegunstigende særeje” for arvemæssigt at forbedre den længstlevendes stilling.

Efterlader din ægtefælle særbørn skal de have deres andel af arven udbetalt. Fællesbørn kan man vente med at skifte med. Det kaldes at sidde i uskiftet bo, hvilket der iøvrigt kan være mange ulemper ved, som mange først opdager for sent. Man skal derfor altid sørge for at få korrekt rådgivning om fordelene og ulemperne ved uskiftet bo, før man tager beslutning om det.

De fleste ægtefæller – og samlevende – ønsker i første række at sikre den længstlevende bedst muligt. At det så kræver at arven til børnene reduceres, kan være nødvendigt i første omgang, for de færreste har så stor formue, at de kan tilgodese alle.

Til gengæld vil man så kunne udforme testamentet således, at der på langt sigt – altså når den længstlevende også er død – sker en vis opretning af skævheden, således at den førstafdødes børn får yderligere arv her.

Det kan gøres på mange forskellige måder, og afhænger helt af de ønsker man har. Det er dog meget vigtigt at det er meget grundigt gennemtænkt. Vi ser desværre mange eksempler på testamenter, hvor parterne helt har glemt at tænke på, hvad der skal ske efter den længstlevende. Det betyder i værste fald at tilfældigheder kan afgøre, hvis børn som bliver “forgyldt” – hvis begge dør i forbindelse med et trafikuheld eller andet, hvor den ene blot dør lidt før den anden!

Der er mange muligheder for at lægge arveforholdene til rette med en ægtepagt om skilsmissesæreje som et supplement til testamentet, hvilket fleste slet ikke er klar over. Der findes forskellige typer særeje og kombinationer heraf, som kan tilpasses til ens individuelle behov og ønsker. Men man skal passe meget på med mere indviklede ordninger, for det kan være meget svært at overskue konsekvenserne.

Der er mange, som har ægtepagter uden at være klar over, at de kan få helt andre konsekvenser end man tror.
Læs nærmere om særeje og ægtepagt på denne hjemmeside.

Selv en tilsyneladende enkel ægtepagt om at bestemte aktiver skal være den enes særeje, mens resten skal være almindeligt formuefællesskab, kan få helt andre retsvirkninger end man tror. Det er altid farligt med blandede ordninger, d.v.s. hvis der både er særeje og fælleseje.

Samlevertestamente?

I den nye arvelov er der også kommet nogle regler om et såkaldt “udvidet samlevertestamente”, som i et vist omfang gør det muligt at sikre en fast samlever bedre end det hidtil har været, men det afhænger af samlivets varighed og frugterne af det (om man har fået børn sammen).

Når nogle helt præcise betingelser er opfyldt, kan en samlever i et vist omfang opnå en ægtefælles rettigheder. Men lovens model er en udvandet version af, hvad arvelovskommissionen havde foreslået, så vi tror ikke det bliver noget der får stor betydning. Et samlevertestamente kan forbedre situationen for en begrænset gruppe samlevere.

Og den afgørende fordel kan man ikke opnå: Det er kun gifte personer, som ikke skal betale arveafgift! Alle andre skal betale 15% af arven.

Hvis man har sørget for at få sin samlever indsat som begunstiget i sine livsforsikringer – og langt de fleste har gruppelivsforsikringer i fagforening eller lignende eller i forbindelse med pensionsopsparingerne – og det bør man selvfølgelig altid gøre (ikke også?) – så trækker forsikringsselskabet automatisk arveafgiften på 15%, hvis man har været samlevende i mere end 2 år på samme folkeregisteradresse. Ellers trækker de 36,25%!

Et samlevertestamente vil derfor typisk kun være noget som yngre samlevere med børn opretter indtil de gifter sig.

Og fortsat vil intet være så godt som et rigtigt testamente – kombineret med en vielsesattest og eventuel en ægtepagt med rent særeje som begunstiger den længstlevende (som du kan læse om i den anden artikel på denne hjemmeside)! For ægtefæller skal ikke betale nogen boafgift (som man arveafgiften hedder i dag). Alle andre skal efter nogen særlige regler betale mindst 15% udover et bundbeløb, og mange skal aflevere yderligere 25% af arven.

Opsummering

Udover en generel gennemskrivning og modernisering af arvelovens regler og visse nyskabelser, indebærer loven altså især en væsentlig forbedring af retsstillingen for efterlevende ægtefæller, som beskrevet ovenfor.

Men ændringerne har også betydning for alle, der har børn eller andre livsarvinger, som de ønsker skal arve mindst muligt.

Når man har ægtefælle og/eller børn eller andre livsarvinger (efterkommere), har man tvangsarvinger. Dør man efter 1/1 2008 kan man frit bestemme over 75% af sin formue, fordi tvangsarven ændres fra halvdelen til en fjerdedel. Hidtil har man kun kunnet bestemme over halvdelen af sin formue ved testamente.

Ægtefællens normale arv, når der også efterlades børn, forhøjes fra 1/3 til 1/2. Sidste gang ægtefællers arveandel ved arveloven i 1964 blev forhøjet fra 1/4 til 1/3, var det også en forbedring. Den nye forhøjelse er et vigtigt skridt i den retning mange har ønsket – det er en forhøjelse på 50%.

Sammen med nedsættelsen af børns tvangsarv bliver det et ganske stort skridt til fordel for ægtefæller, som ønsker at begunstige den længstlevende. Og det gør de fleste!

Når man med den nye arvelov kan tilgodese den længstlevende ægtefælle væsentligt mere end hidtil, bliver det i øvrigt ekstra vigtigt at man i testamentet ikke glemmer den førstafdødes børn.

Mange glemmer som nævnt ovenfor at træffe bestemmelser i deres testamente om arvens fordeling efter den længstlevende. Og så kan det blive den længstlevendes arvinger som kan “vinde i det store lotteri”! Vi har aldrig mødt nogen som synes at tilfældigheder – om hvem der dør først – skal have indflydelse på arvens fordeling på langt sigt.

Mange har i tidens løb kritiseret reglerne om børnenes tvangsarv som utidssvarende – især fordi “børnene” jo som voksne kan være økonomisk bedre stillede end deres forældre. I stedet for helt at ophæve reglen om tvangsarv for børn, har man valgt at reducere den til en fjerdedel af børnenes normale arv, hvis der ikke var oprettet testamente.

Børn har herefter kun krav på at arve 1/8 – 12,5% – af den afdødes del af dødsboet, når der også er en efterlevende ægtefælle! Hvis ægtefællerne har fælleseje, svarer det til 1/16 af den samlede formue eller 6,25%. Det er overkommeligt for den efterlevende ægtefælle at leve videre med 93,75% af deres fælles formue.

Hvis ægtefællerne foruden testamente også har oprettet ægtepagt om såkaldt “ægtefællebegunstigende særeje” – som flere og flere har gjort det – bliver det altså fra 2008 muligt at sikre at den længstlevende kan beholde 93,75% af den afdødes formue – foruden at beholde sine egne værdier!

Et eksempel illustrerer bedre måske bedre konsekvenserne af dette, hvis ægtefællerne ønsker at begunstige den længstlevende mest muligt:

Et ægtepar ejer til sammen 1 million som lige store særejer, f.eks. friværdien af ejerbolig ejet i fællesskab. Hvis den ene ved sin død efterlader sig særbørn, vil disse tilsammen få udbetalt 31.250 kr. som arv efter deres far eller mor.

Hvis der ikke i testamentet er truffet bestemmelse om arvens fordeling efter den som lever længst, får først afdødes børn ikke yderligere senere! Det bliver så den længstlevendes arvinger som overtager resten. Hvis den længstlevende f.eks. dør dagen efter, får dennes arvinger i eksemplet tilsammen 968.758 kr. – altså 32 gange mere!

Derfor bliver det endnu mere vigtigt end hidtil, at oprette et ordentligt testamente, hvor alle de mange ting er tænkt grundigt igennem.

Efterlades ingen ægtefælle, vil tvangsarven fremover kun være ¼ til livsarvinger (børn, børnebørn o.s.v.). Det bliver altså fremover muligt at tilgodese f.eks. en samlever eller andre med 75% af ens efterladte formue hvis man er enlig, selv om man efterlader sig børn eller andre livsarvinger.

Husk ved testamente

For de fleste par er det nødvendigt for at sikre den længstlevende, at arven til børnene reduceres.

Men så er det som nævnt, vigtigt for de fleste at bestemme, at der ved den længstlevendes død så vidt muligt skal rettes op på balancen.

Der skal altså oprettes et fælles testamente, hvor man så sørger for at der efter længstlevende kommer yderligere arv til den førstafdødes børn. Det kan også være at den ene ægtefælle ikke har børn men andre personer, som til sin tid skal tilgodeses i et vist omfang.

Det kan gøres på mange måder, men det er vigtigt at tænke alle konsekvenser grundigt igennem, og det er slet ikke så let uden professionel bistand. Det kan godt være svært at finde en model, som både tager hensyn til den førstafdødes ønsker og hensynet til den længstlevende, hvis denne vil gifte sig igen!

Og i et testamente vil der jo også være muligheder for at træffe en masse andre gode og fornuftige bestemmelser, udover hvem der skal arve og hvor meget.

Oplagt vil det f.eks. være at gøre arv til skilsmissesæreje for arvingerne, at træffe bestemmelserom fordelingen om indboet så man undgår konflikter, og til at træffe aftaler om administration af arven for børn og unge. Det er alt det man vil få råd om hos en rigtig arveretsadvokat.

Alle der forventer at efterlade sig værdier efter at begravelse m.v. er betalt bør have et testamente, af mange gode grunde. Nogle kan du læse om på kontorets anden hjemmeside om testamente, hvor det for sjov vendes på hovedet og beskrives som “gode grunde til ikke at oprette testamente”.
(Klik her, hvis du vil skifte til siden om testamente).

Afslutning

Lige som man sender sin bil til serviceeftersyn, kan det være klogt at få efterset sit testamente eller ægtepagt, hvis man allerede har oprettet sådanne dokumenter.

Testamenter og ægtepagter, som ved oprettelsen var gennemtænkte og velovervejede, bør man derfor med passende mellemrum få efterset, for man kan jo selv skifte mening ligesom ændret lovgivning kan få betydning – for eksempel vil mange ældre testamenter med fordel kunne ændres efter den nye arvelov fra 2008.

Man kan også selv komme på andre tanker. Eller man kan blive hjulpet på vej med ideer og forslag fra en advokat med erfaring i disse sager.

Nu er arvelovens regler ændrede på mange andre punkter end vi har kunnet komme ind på her. Det bør få konsekvenser for mange som vil oprette testamente eller allerede har et testamente.

Der findes som sagt særlige typer ægtepagter som fortsat på en meget enkel og overskuelig måde er et godt alternativ til samboende – de mange der lever sammen uden at være gift. De kan opnå en række økonomiske og arvemæssige fordele ved at være gift, samtidig med at de ikke skal begynde og dele deres formue og pensionsordninger med den anden i tilfælde af skilsmisse.

Uanset hvad du har tænkt dig at gøre, så sørg for at få hjælp fra en advokat med særlig viden og erfaring indenfor disse områder. Lad være at forsøge selv – og lad være med at vente for længe !

De fleste har hørt om mange tragedier og problemer efter arvesager, som helt kunne være undgået, hvis den afdøde havde fået gjort noget ved tingene i tide.

Og hvornår det er for sent at gå til advokat for at få hjælp til at oprette testamente, ved man jo ikke!

Senest har der 13/6 2007 været et hjertegribende læserbrev i Politiken af Louise Mors, som mistede sin mangeårige samlever på 37. De havde troet at der var en “samleverlov” som sikrede hende, når ingen af dem havde børn, så der ikke var behov for testamente. Hun oplevede at den altid flinke “svigerfamilie” satte sig på alle hans værdier. Hendes åbne læserbrev endte derfor med følgende gode råd til alle papirløse: Beskyt hinanden, om ikke med en vielsesattest kombineret med en ægtepagt, så i hvert fald med et testamente! Hun fortæller at hendes oplevelse allerede har fået mange af hendes venner og bekendte til at skynde sig at gør noget ved tingene. Hører du som har læst dette også til dem, som bør lytte til hendes gode råd og gøre noget for at sikre dig selv og din partner – eller andre?

Har du nogen spørgsmål efter at have læst denne orientering eller andre sider på denne hjemmeside, er du meget velkommen til at kontakte mig pr. mail eller eventuelt pr. telefon.