Skilsmisse

Nogle mennesker skriver under på uhyrlige ting i en skilsmisse.

Og ender med at fortryde det resten af deres liv!

Med den rette juridiske rådgivning går du ikke ind i aftaler med “bind for øjnene”.

Få gode råd i god tid, for det er MEGET nemmere at påvirke aftaler INDEN de bliver indgået, end at få ændret dårlige aftaler bagefter!

 Følelserne hænger uden på tøjet, når man står overfor eller er midt i en skilsmisse.

• Måske er man blevet forladt og føler en stor vrede eller håbløshed over sin nye situation.
• Nogle ville ønske, at der ved bodelingen kunne tillægges den anden en bøde eller strafporto, for at ruske op i en hel families fundament.
• Måske går man og føler skyld over at “forlade reden” og vil gerne på økonomisk vis råde bod og bedring.
• Måske er man bare blandt de 45-50 % der bliver skilt.

Uanset hvad vil begge parter stå med en masse praktiske og juridiske spørgsmål omkring den nye situation og den omvæltning i livet en  skilsmisse er.

Advokaten står i orkanens øje – vi kender juraen og parternes rettigheder og kan være med til at vise en vej til løsninger! 

Af Dea Deleuran

Hvad kan advokaten hjælpe dig med?

Hvorfor søge advokat når du skal skilles?

• Advokaten kender juraen og parternes rettigheder og kan være med til at vise en vej til løsninger!
• Advokater er vant til at arbejde med konflikter og modstridende interesser og har erfaringer med, hvordan de kan løses.
• Med en advokat som rådgiver går du ikke ind i aftaler med “bind for øjnene”. Nogle mennesker skriver under på uhyrlige ting i en skilsmisse – og ender senere med at fortryde det resten af deres liv.
• Langt de fleste der står i en skilsmisse eller et brudt samliv vil kunne spare både penge og tårer, hvis de får den rette rådgivning.
• Familieadvokaten kender både den juridiske tilstand, dine rettigheder og den anden parts rettigheder og kan hjælpe med at løse konflikterne, så der er en vis balance.
• En god advokat, der arbejder med familiesager, ved hvor mange følelser der er involveret, og at konflikter skal forsøges løst, så begge parter kan gå derfra så værdigt som muligt.

Advokaten kan give dig overblik, med- og modspil, når det kan være svært at finde nogen som helst retfærdighed i situationen. Men vigtigst af alt: Det kan være med til at give dig en tryghed og forståelse, så du ikke ender med en helt urimelig situation, som du vil fortryde, når du en dag har overskud til at opdage, hvordan tingene kunne have været. Selv de bedste advokater søger selv en advokat, hvis de står og skal skilles –  for man kan aldrig “se” sin egen sag. 

Nogle konflikter accelererer og ender først hos advokaten for sent !

Du kan forebygge mange problemer og være med til at få løst tingene så du kan komme godt videre i livet ved at kontakte en advokat INDEN det går i hårdknude med kommunikationen!

Der er mange måder du kan bruge os på i en skilsmisse. Det hele afhænger af dig og hvor meget du har behov for.

Vi kan hjælpe med:

• Ansøgningen om separation: Hvilke vilkår du kan skrive under på. F.eks. er det vigtigt at du søger rådgivning før du underskriver vilkår om evt. ægtefællebidrag eller aftaler om børnene, så du kender din retsstilling.
• Deltagelse i møder i statsforvaltningen.
• Forligsforhandlinger så I kan få nogle gode aftaler i stand, hvor du kender dine rettigheder.
• Aftaler om forældremyndighed og samvær. De skal passe til jeres behov og ønsker og være holdbare på sigt. Og mange har stor fordel ved at have en repræsentant med i Statsforvaltningen. Det er nemlig MEGET nemmere at påvirke aftaler INDEN de bliver indgået, end at få lavet dårlige aftaler om bagefter.
• Selve bodelingen, forligsforhandlinger som din repræsentant og udarbejdelse af bodelingsaftale / overenskomst.
• Bistand og repræsentation i retssag, hvis det er endt der eller I slet ikke kan blive enige.

Advokaten står i orkanens øje.

Når det står klart at et forhold skal opløses, er de fleste lidt udmattede, og det kan for eksempel være svært at overskue en deling af fællesboet.

De færreste har tilstrækkeligt overskud til ordentligt at undersøge de juridiske konsekvenser, for man er overmandet af alle de andre praktiske og følelsesmæssige aspekter af skilsmissen. Hvor skal man flytte hen? Og hvad med børnene?!

Følelser og terapi er noget psykologer og terapeuter hjælper med, ikke jurister. Men en pæn og ordentlig skilsmisse – med resultater og et forløb man kan se tilbage på uden en alt for dårlig smag i munden – er en rigtig god investering.

Derfor er det meget vigtigt at vælge en advokat, som man har tillid til og som forstår såvel juraens som -orkanens / følelsernes” regler, og som har fokus på at I får en skilsmisse der er værdig for alle parter, og som kan danne grundlag for et konstruktivt samarbejde omkring eventuelle børn, eller bare at man kommer “helskindet” videre efter skilsmissen. 

Fordomme

Hvis jeg kontakter en advokat, har jeg mistillid til min tidligere partner og prøver at snyde ham / hende:

Intet er mere forkert: En god advokat vil aldrig opfordre dig til at snyde nogen, men bare rådgive dig om, hvad du har af rettigheder, muligheder og evt. komme med forslag til, hvordan I evt. kan l se situationen så I begge ikke føler jer snydt. Det er heller aldrig udtryk for mistillid, at man ønsker at kunne overskue sin egen situation og at man tager vare på sig selv i en skilsmisse.

Hvis jeg kontakter en advokat er det et nederlag, for så har vi ikke kunne løse det selv og få en “god”  skilsmisse, hvor vi ender som gode venner. ÅÅH; NEJ, vi ender i Retten!

Det er en klassisk misforståelse, at det er en falliterklæring at søge hjælp og rådgivning.

Når man bliver skilt ved man typisk ikke særlig meget om, hvordan det skal og kan foregå. Man er formentlig i tvivl om mange ting, for man havde jo ikke forberedt sig på en skilsmisse!

Og NEJ, at kontakte en advokat behøver heldigvis ikke betyde, at I ender i Retten. Oftest bliver risikoen faktisk mindre, fordi der er nogen der kan støtte op om forhandlinger om løsninger, der kan accepteres af begge.

Det er altid at foretrække, at man finder ud af tingene i enighed.

Men hvad hvis man efterfølgende finder ud af ting, som gør at man føler sig snydt? Det er min opfattelse, at parter træffer de bedste beslutninger på lang sigt ved at være afklarede omkring beslutningerne – og det er man bedst, hvis man har viden omkring sin situation. 

Separation

Normalt skal man separeres inden man kan blive skilt. Separation er en form for “prøvetid” inden man bliver skilt rigtigt. Hvis man i prøvetiden finder sammen igen og genoptager samlivet bortfalder separationen. Når man er separeret er man i økonomisk og juridisk forstand næsten som om man var skilt – det eneste man ikke kan er at blive gift med en anden før man er skilt.

Hvis du ønsker at blive separeret skal du indsende en ansøgning om separation til Statsforvaltningen hvor du bor. Du kan finde den relevante BLANKET ved at klikke her.

I visse situationer kan man blive skilt uden forudgående separation: Det kan man f.eks. ved utroskab eller vold i ægteskabet. I den situation skal man ansøge via en særlig blanket.

Det kræver 2 personer at blive gift, men kun 1 person at blive separeret: Du har ret til at blive separeret, hvis du ikke ønsker at fortsætte dit ægteskab. Du behøver ikke have nogen anden begrundelse end at du ikke ønsker at være i dit samliv mere.

For at være separeret skal man have enten en separation ved bevilling eller ved dom.

Hvis I begge er enige om at underskrive separationsansøgning og er enige om vilkårene for separationen, så kan I igennem den Statsforvaltning I hører til få en separationsbevilling.

Hvis den kun er underskrevet af den ene eller i øvrigt ikke er udfyldt i total enighed om vilkårene, så bliver I begge indkaldt til et møde i Statsforvaltningen, hvor I forhåbentlig kan tale jer frem til, hvordan det nærmere skal foregå.

Hvis den ene part stadigvæk efter et møde i Statsforvaltningen ikke vil separeres eller I ikke kan blive enige om vilkårene, så vil Statsforvaltningen kunne sende sagen til Byretten hvor I bor. Her vil man kunne få dom til separation. Det er derfor lidt spild af tid og evt. penge til advokat, at nægte at blive separeret.
Hvis I ikke kan blive enige kan sagen sendes videre til Retten, som så kan tilbyde jer retsmægling (forligsforhandlinger) eller ende med en dom, hvor Retten har afgjort vilkårene for skilsmissen. 

Skilsmisse

Hvis I er enige om at blive skilt kan I efter 6 måneder efter separationen søge om at få en skilsmissebevilling. Hvis den ene ikke ønsker skilsmisse kan man normalt først få den efter 1 år, med mindre der er særlige forhold der gør sig gældende (f.eks. vold, bigami eller 2 års samlivsophævelse – du kan altid kontakte os for nærmere oplysninger om det).
Vilkårene:

De ting I skal tage stilling til som vilkår for separationen er følgende:

• Skal der betales underholdsbidrag (også kaldet ægtefællebidrag) og hvor længe? Størrelsen behøver man ikke blive enige om, da Statsforvaltningen kan fastsætte størrelsen, hvis I ikke er enige.
• Hvem af jer skal fortsætte evt. lejemål / andelslejlighed? og
• Hvis der er særeje i ægteskabet om den ene stilles så ringe ved skilsmissen, at der bør betales et kompensationsbeløb.

Deling af jeres fælles bo

Når man går fra hinanden skal hele det fælles bo (dvs. samtlige jeres værdier / aktiver, store og små, indbo og hus) deles i økonomisk henseende, så I ender med at have hver jeres.

Husk at “boet” ikke blot betyder “indboet”, altså det der er i hjemmet. Det er et juridisk udtryk som betyder “værdier”. Hvis I efter separationen eller skilsmissen i sidste ende ikke kan blive enige om at dele boet skal Skifteretten tage stilling. Det er altså ikke noget der kan ske under en retssag om separation eller skilsmisse.

Nogle tror at delingen af ens værdier – aktiver og passiver – har noget med skilsmissen at gøre, men juridisk set er det en helt selvstændig ting. Man kan godt blive skilt uden at have delt boet.

Man skal være opmærksom på ikke at sige i Statsforvaltningen at fællesboet er delt, med mindre man er helt sikker på, at det er det og at man kan stå inde for delingen!

Det er klogt at have en familieadvokat til at fortælle, hvad man skal have ned på papir, for man hænger som udgangspunkt på det man skriver under på. Selvom der er regler for at aftaler indgået i meget følelsesmæssigt pressede situationer, f.eks. midt under en forestående skilsmisse, underskrevet i en sen nattetime, kan tilsidesættes, hvis de er urimelige, så er det dumt at underskrive noget – eller få den anden part til at underskrive –  før du har fået den rette rådgivning og ved, hvad du skriver under på.

Mange deler heldigvis fællesboet i mindelighed,  men også der er det klogt at få ned på skrift, evt. bare kort, hvem der har fået hvad, i hvert fald af de større ting, så man ikke senere kan blive i tvivl. Det er klogt at have en familieadvokat med til at lave papiret, da han eller hun ved hvad I kan risikere at overse!

Helt nøjagtigt gøres fællesboet op på den måde, at man for hver af jer skal opgøre samtlige aktiver og passiver – altså værdier og gældsforpligtelser. De ting I er fælles om, d.v.s. ting I har købt sammen, gæld hvor I begge er debitorer osv., medtages med halvdelen hos jer hver. Hvis opgørelsen ender med en plusværdi – altså hvis aktiverne overstiger passiverne – skal man værdimæssigt aflevere halvdelen til den anden. Hvis opgørelsen for en part ender med et minus, fordi vedkommende har mere gæld end værdier, er der ikke noget overskud at dele af.  Det betyder altså at man ikke kommer til at hæfte for hinandens gæld, men at man indirekte kommer til at bidrage til at dække den andens gæld, hvis man selv har et overskud at dele af!

Når man har formuefællesskab skal man altså – hvis man ikke bare deler tingene i enighed – opgøre hver parts “bodel”: Det vil sige alt hvad man hver især havde med ind i ægteskabet og hvad man har anskaffet sig under ægteskabet.  De ting man ejer i fællesskab tilhører hver parts bodel med halvdelen af værdien. Ting skal i princippet alene opgøres til “handelsværdien”, altså den salgsværdi de brugte ting har og ikke anskaffelsesprisen.

Hvis den ene part har en negativ bodel (altså større gæld end værdier), så tæller den som “0” i bodelingen. Og den gældsatte hæfter fortsat efter skilsmissen for sin egen gæld. Til gengæld har den gældsatte ret til at få halvdelen af den anden parts nettoværdier ved delingen! Dette kan føles meget uretfærdigt, men sådan er det, hvis man ikke har sikret sig imod situationen med en ægtepagt. Det er derfor at flere og flere som har været igennem en skilsmisse sikrer sig imod dette ved at oprette en særlig ægtepagt inden de gifter sig næste gang!

Andre steder på vores hjemmeside – som du på skærmen skulle kunne se i søjlen til venstre for dette vindue, kan du læse meget mere om ægtepagter og særeje  – altså det modsatte af fælleseje – ligesom oplysningerne under papirløst samliv m.v. også kan være relevante. 

Statsforvaltningen

Den offentlige myndighed som træder til i forbindelse med separation og skilsmisse er Statsforvaltningen. På deres hjemmeside www.statsforvaltning.dk kan du finde nærmere information om en række punkter, som du kan komme til at klikke:

  Kort om separation og skilsmisse
  Hvordan søger jeg om separation eller skilsmisse?
  Statsforvaltningens behandling af anmodningen
  Separation
  Skilsmisse efter separation
  Skilsmisse uden forudgående separation
  Hvis vi er uenige
  Hvis vi har børn?
  Skilsmisse i udlandet
  Hvis du vil klage over statsforvaltningens afgørelse
  Hvis I vil vide mere…
  og til sidst om PAPIRLØS SKILSMISSE

Husk også at søge rådgivning inden du skal møde i Statsforvaltningen – det kan betale sig at være godt forberedt. 

Hvis du efter at have læst denne (og de andre sider på denne hjemmeside) har  nogen spørgsmål om skilsmisse, forældremyndighed og bodeling, er du velkommen til at sende mig en mail herom – eller eventuelt kontakte mig pr. telefon. Vi rådgiver og hjælper klienter over hele landet pr. telefon, brev og mail, hvis man ikke kan komme til møde på vort kontor.