Papirløst samliv

• Det er ikke længere “syndigt” at bo sammen uden at være gift!

• Derfor er der mange, som ikke i tide får taget ordentligt stilling til, hvordan de sikrer hinanden og sig selv bedst muligt.

• Hvis man flytter fra hinanden, eller hvis den ene dør, uden at man på forhånd har fået de rigtige papirer klar, så er man i de fleste tilfælde “på Herrens mark” – selv om man ironisk nok netop ikke har fået sit parforhold velsignet af præst, imam eller på rådhuset.

• Ved at oprette testamente til fordel for hinanden, kan man nå et langt stykke ad vejen, men …!

• Siden 2008 har man – under særlige betingelser – kunnet oprette “et udvidet samlevertestamente”, som giver samleveren visse ægtefællefordele, men …

• Ved at gifte sig med en særlig form for ægtepagt, kan man opnå alle ægteskabets fordele – og samtidig bevare den ordning man har som ugift, hvis man flytter fra hinanden!

Hvis du – eller I – har valgt at leve i et såkaldt “papirløst samlivsforhold”, må du ikke lade dig snyde af betegnelsen.  Hvis man virkelig skal have orden i tingene og vil sikre sig effektivt imod ubehagelige/ruinerende overraskelser, så får man brug for ringbind til de nødvendige papirer !

Mange tror i øvrigt at de får oplysning om retsvirkningerne af at gifte sig, når de henvender sig på rådhuset eller hos præsten. Får du en recept fra din læge til hostemedicin, vil du på apotektet få udleveret skriftlig oplysning om virkninger og bivirkninger. Det gør du ikke, når du kontakter myndighederne med henblik på at blive gift! Det kan du derimod få ved at læse vores anden hjemmeside om ægtepagt og særeje (eller klikke her).

Mange tror også, at lovgivningen vedrørende ægtefæller i et vist omfang gælder for ugifte samlevende, når de har boet sammen i et eller andet antal år. Det er en frygtelig misforståelse!

Efter moderniseringen af arvereglerne som blev vedtaget i 2007, tror mange at ugifte samlevende at de med den nye arvelov fra 2008 automatisk får en vis arveret efter hinanden. Det var på tale, men det blev ikke vedtaget i Folketinget, fordi regeringen havde pillet forslaget ud!

Hvis den ene dør, arver den anden intet, hvis der ikke er oprettet et gyldigt testamente. Sådan er det fortsat og sådan vil det være mange år frem i tiden!

Derfor bør samlevende altid oprette et gensidigt testamente! Hvordan dette nærmere skal udformes afhænger af den konkrete situation og om man har børn – fælles børn eller egne børn fra tidligere forhold.

Det er også vigtigt at tage stilling til, hvor meget der skal gælde, hvis man flytter fra hinanden, og hvem der eventuelt skal arve den længstlevende. Det sidste er jo især vigtigt, hvis den længstlevende ikke lever ret meget længere. Kommer man ud for et trafikuheld, vil det jo være underligt hvis tilfældigheder om hvem der arver længst, skal afgøre hvis arvinger som så arver det hele!

Samtidig med den nye arvelov er der også kommet nye regler om pensioner og livsforsikringer m.v. Fra 2008 er det blevet muligt at indsætte sin samlever som begunstiget til pensionsordninger m.v., således at det ikke bliver ens børn som får pengene.

Det er der mange der ønsker, men de skal huske at erklæringen skal være lavet efter 1. januar 2008 – ellers gælder de gamle regler om, hvem der er “nærmeste pårørende” og her kommer samleveren efter børn. Man bør derfor altid overveje at indsætte sin faste samlever som begunstiget til ens pensionskonti/-forsikringer.

Desværre er der stadig mange, som slet ikke har overblik over deres pensionsordninger og som ikke engang har deres nuværende samlever indsat som begunstiget. 

Om “udvidet samlevertestamente” – om fordele og begrænsninger

Den nye arvelov giver fra 2008 ugifte samlevende mulighed for, at oprette et testamente, som kan give dem næsten samme retsstilling arveretligt som hvis de var ægtefæller.

Betingelserne for at oprette et udvidet samlevertestamente er:

• at man ved oprettelsen opfylder betingelserne for at blive gift – dvs. at man f.eks. ikke sidder i uskiftet bo efter en tidligere afdød ægtefælle, og
• man på tidspunktet for den førstafdøde samlevers død levede sammen på fælles bopæl (en fælles bopæl anses dog ikke for ophørt ved midlertidigt ophold i anden bolig eller ved ophold i institution), samt
• at man enten har, venter eller har haft barn sammen, eller
• man har levet sammen på den fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de sidste 2 år.

Med et sådant testamente kan man give sin samlever arveret for 7/8 af den arv man efterlader sig, hvis man også har børn. Efter den nye arvelov kan man altid råde over 75% af sin arv ved testamente, så med et gyldigt samlevertestamente kan dette altså forøges til 87,5%.

Man skal dog være opmærksom på, at samlevere fortsat skal betale arveafgift! Det skal de også af alle forsikringsbeløb som udbetales i anledning af dødsfaldet.  Afgiften er på 15% – der er dog et bundfradrag som samleveren skal dele med børnene. Det er kun med en vielsesattest at man slipper helt for at betale disse afgifter!

Derudover er der også nogle andre regler, som gælder for ægtefæller, som man i sit samlevertestamente kan tage stilling til om de skal gælde. Da ægtefæller efter arvelovens almindelige regler også har særlige fordele eller fortrinsstilling frem for den afdødes børn, er det vigtigt at man i et udvidet samlevertestamente tager stilling til, om den anden skal have samme rettigheder som ægtefæller i alle de forskellige relationer.

F.eks. den særlige regel om at ægtefællen altid skal have lov at sidde tilbage med 600.000 i værdier, incl. værdien af eventuelle livsforsikringer og pensionsordninger. Denne bestemmelse vil jo nok især have betydning for yngre familier, som ikke har nået at opbygge større formue i form af friværdi i fast ejendom og lignende. Du kan læse nærmere om reglen på vores hjemmeside om arvereglerne.

Selv om man opretter et udvidet samlevertestamente, skal man i øvrigt stadig huske, at indsætte sin samlever som begunstiget til sine pensioner m.v. Og er indsættelsen sket før 2008, skal man gøre det igen, hvis man ønsker at ens samlever og ikke ens børn skal have pengene udbetalt. 

De fleste som lever i et fast forhold bør før eller siden overveje at gifte sig.

Man kan som det fremgår kun oprette et gyldigt samlevertestamente, hvis man opfylder betingelserne for at blive gift.

Og hvis man opfylder betingelserne for at gifte sig, bør man i øvrigt spørge sig selv – og hinanden – hvorfor man så ikke gør det!

Eventuelt kunne man jo gifte sig med den særlige form for ægtepagt, som er beskrevet nærmere andetsteds på vores hjemmeside. Se under fanebladet om ægtepagt og særeje eller klik her. Så får man alle fordelene og undgår ulemperne.

Eneste grund til ikke at gifte sig, kunne måske være at man så mister retten til særlige ydelser fra det offentlige, da man jo ved at blive gift får en forsøger! Men selv om nogle tillæg falder væk, kan det på grund af boafgifterne stadig være en økonomisk fordel at være gift.

Med et udvidet samlevertestamente er det altså ikke muligt at spare den anden for arveafgifterne og man kan heller ikke bestemme, at den længstlevende skal have mulighed for at sidde i uskiftet bo.

Det kan blive ret betydelige beløb samleveren kan komme til at betale i afgifter. Efterlader man sig som det eneste en gruppelivsforsikring, hvor man har sikret sig at ens samlever får udbetalt 600.000 – og det har ret mange faktisk mulighed for via fagforeningen og lignende – så snupper statskasse 90.000 kr. i afgift, hvis man har haft fælles folkeregisteradresse i mere end 2 år (ellers stiger beløbet til over 200.000). Regningen kommer kun, fordi man ikke har fået en vielsesattest! Mon ikke der for de penge kunne have været holdt en pæn bryllupsfest eller andet?

Hvis man ikke opfylder betingelserne for at oprette et udvidet samlevertestamente, kan man dog fortsat stadigvæk bestemme over 75%  af al arv efter sig, hvis man har børn og fortsat 100 % af arven, hvis man ikke har børn. Det er altså kun 1/8 mindre man kan begunstige sin samlever med hvis man ikke opfylder betingelserne for at oprette et udvidet samlevertestamente.

Så man bør under alle omstændigheder sørge for at oprette testamente, hvis man ønsker at ens samlever skal stilles bedst muligt, hvis man dør før samleveren.

Et udvidet samlevertestamente falder i øvrigt som udgangspunkt bort, hvis man gifter sig. Det står der i arveloven, men det er naturligvis dumt, for ønsker man at begunstige sin samlever mest muligt, gør man det nok også, hvis man gifter sig. 

Der er fordele og ulemper, ligegyldigt hvad man vælger

Der er både fordele og ulemper ved at gifte sig, når man nu alligevel bor i fast parforhold.

Nedenfor kan du se nogle af de vigtigste juridisk/økonomiske fordele og ulemper ved at være samboende henholdsvis gift.

En advokat med erfaring i rådgivning af papirløse samboende, vil kunne forklare nærmere, hvordan man skal gøre. Mange problemer kan undgås ved forskellige dokumenter og aftaler.

For mange i faste parforhold kan der være mange fordele ved at gifte sig, samtidig med at man kan undgå alle ulemperne. Men det forudsætter at man får vejledning og hjælp af en advokat, som har særlig viden og erfaring med disse spørgsmål.

Hvis du ikke allerede har læst de andre sider på vores hjemmeside om testamente og arvelovens regler og tvangsarv  samt om ægtepagt og særeje vil jeg anbefale dette (på skærmen skulle du gerne se oversigten over siderne til venstre).

Du har sikkert også mange spørgsmål på baggrund af denne summariske orientering. Vi rådgiver gerne pr. telefon og korrespondance (evt. pr. mail), hvis det ikke lige passer at komme til møde. Men vores kontor ligger i øvrigt centralt i Storkøbenhavn ved Vanløse Station og Metro og med bedre mulighed for at parkere end i city.

Du er velkommen til at ringe til os med spørgsmål efter at du har læst vores sider her på nettet (hvis du ikke printer dem ud, hvad de fleste nok foretrækker).

ULEMPER VED AT VÆRE PAPIRLØSE SAMBOENDE:

• Var den afdøde ejer af hus eller ejerlejlighed, skal man flytte herfra.
• Ejede man ejendommen sammen, skal man have råd til at købe den andens arvinger ud, hvis man vil undgå at den skal sælges (eventuelt på tvangsauktion).
• Hvis der ikke er oprettet testamente, arver man intet efter den anden.
• Har den anden børn arver man fra 2008 75% hvis der er testamente.
• Opfylder man betingelserne for at oprette et udvidet samlevertestamente, kan man ved testamente sikre den anden 87,5%.
• Ved et gyldigt samlevertestamente kan man også sikre sin samlever visse af arvelovens “ægtefællefordele”.
• Men man kan aldrig slippe for at betale boafgift – det er kun ægtefæller – og boafgiften bliver også trukket af forsikringsbeløb uden bundfradrag
• Alt hvad man modtager i anledning af dødsfaldet belastes med en afgift på 15% (evt. 36,25% hvis man ikke har haft fælles folkeregisteradresse i 2 år).
• Bliver den anden dræbt ved en ulykke som nogen er ansvarlig for, får man normalt ikke forsørgertabserstatning, for papirløse samboende har ingen gensidig forsørgelsespligt i juridisk forstand.
• Har man kun fællesbørn, skal børnenes arv indsættes i en forvaltningsafdeling under streng administration til børnene fylder 18 år, hvorefter de får arven udbetalt til fri rådighed.
• Har den anden gruppelivsforsikring eller pensionsopsparing får man ikke automatisk nogen andel heraf (og der fratrækkes først 15% evt. 36,25% i statsafgift).
• Flytter man fra hinanden gælder der ingen særlige beskyttelsesregler for den økonomisk svage part, bortset fra at man i visse tilfælde kan få en mindre godtgørelse tilkendt, hvis man har været med til at betale terminsydelser o.l. til den andens hus eller ejerlejlighed.

FORDELE VED AT VÆRE GIFT:

• Ægtefæller arver automatisk alt, hvis den anden ikke efterlader sig nogen børn.
• Som ægtefæller skal man ikke betale nogen arveafgift (som idag kaldes boafgift).
• Ægtefæller modtager også forsikringsydelser uden betaling af boafgift. Også her spares 15% eller mere afhængigt af, hvor længe man har boet sammen.
• Hvor ægtefæller uden ægtepagt og testamente normalt skal aflevere 1/4 af deres samlede formue til den afdødes særbørn (indtil 2008: 1/3), kan man fra 2008 reducere tvangsarven for særbørnene til 1/16 eller mere ved at oprette testamente.
• Har man giftet sig med den særlige form for ægtepagt som er omtalt på vores hjemmeside, vil ægtefællen udover sin egen formue kunne overtage op til 15/16 af den afdødes formue (d.v.s. næsten 94%), hvis man har oprettet testamente og begunstiget den længstlevende mest muligt.
• Og ægtefæller hæfter lige så lidt for hinandens gæld som ugifte samlevende.
• Selv om man kun har fælles børn og derfor har ret til at sidde i uskiftet bo, kan man også med fordel vælge at skifte med det samme – fordi det koster så lidt i arv
• Har man skiftet med børnene, står man frit i tilfælde af senere ønske om nyt ægteskab.
• Bliver man separeret eller skilt, tager man den formue (og gæld) med sig, som man hele tiden har kunnet/skullet tage med sig, hvis man har oprettet ægtepagt.
• Ved separation og skilsmisse er der regler som skal tage hensyn til den økonomisk svage part – men desværre er disse regler på mange måder utidssvarende, så mange idag kommer ud for helt urimelige situationer.
• Har man fælles børn, får man automatisk fælles forældremyndighed.

DER KAN NATURLIGVIS OGSÅ VÆRE ULEMPER VED AT VÆRE GIFT !

• Det er lidt sværere at flytte fra hinanden – man skal i Statsforvaltningen for at blive skilt og måske til flere møder.
• Kan man ikke blive enige om vilkårene, skal man måske i retten.
• Vil den ene blive stillet urimeligt ringe ved bodelingen, fordi den anden har særeje, skal man også i retten for at en dommer kan tage stilling til dette i forbindelse med separation/skilsmisse.
• Har man meget forskellige pensionsordninger kan under visse betingelser blive tale om en – begrænset – kompensation til den part som måtte være stillet urimeligt ringe (men det forventes at der skal meget til efter de nye regler om pensionsordningers behandling ved skilsmisse fra 2007).
• Har man fælleseje, skal man også kunne blive enige om, hvordan både indbo og øvrige værdier skal deles, og hvor meget de skal sættes til værdimæssigt. Ellers skal man i skifteretten for at få gennemført bodelingen.
• Skal man separeres eller skilles, kan man få brug for en god advokat!